Klassekonkurrence

Videokonkurrence for klasser

Vinderen af konkurrencen er fundet!

Nu har din klasse mulighed for at diskutere bevægelse og fysisk aktivitet og samtidig deltage i en sjov konkurrence. Optag de sygeste, sjoveste og vildeste måder at være mere fysisk aktiv på og vind en workshop med bevægelseskunstnerne fra parkourholdet Team JiYo. Parkour er en bevægelseskunst, hvor man udnytter byens muligheder til at bevæge sig på en alternativ måde.

Kan du huske Monty Pythons gaggede gangarter? Nå, ikke - så måske Michael Jacksons moonwalk? Eller Robotdrengene fra Talent 2008? Med konkurrencen skal I give jeres bud på underholdende måder at være fysisk aktiv/bevæge sig på. Det handler ikke om at være tjekket – det skal bare være sjovt!

Brug fx en idrætstime til at filme hinanden. Det kan foregå i hold, to og to eller klassevis. I kan indsende så mange videoer, I har lyst til. I kan bruge mobiltelefonen eller et videokamera, som det passer Jer bedst. Husk at få en samtykkeerklæring fra forældrene.
Den kan hentes her.

Konkurrencen kører i uge 41. Vi skal have jeres optagelser senest fredag den 9. oktober, hvorefter vi trækker lod blandt de tilsendte videoer.

Præmien er en workshop for klassen og en opvisning for hele skolen med Parkour folkene i Team JiYo.

Du kan læse mere om parkour og Team JiYo her

Du kan her læse mere om, hvordan workshoppen vil forløbe

Sådan gør I:

  • Sæt en time af i klassen til konkurrencen.
  • Start timen med at tale med eleverne om, hvad de synes er sjovt. Hvor ser man de fedeste moves, er der nogen, der kan nogle vilde ting? Eller skal I opfinde noget?
  • Lav optagelser af jeres moves og læg dem på Youtube.com

Send linket til moves@sst.dk med skole, klasse, kontakt, mobilnummer og e-mailadresse - så deltager I i konkurrencen.