Gåbus
I Rom etablerede man projekt gåbus som en del af den italienske hovedstads børne- og familiepolitik. Formålet var at give børnene mulighed for at bevæge sig mere i hverdagen og gøre dem til bedre fodgængere og trafikanter – samt det sociale element i at bevæge sig sammen til skole på en sjov måde.
Gåbussen i Rom blev til i et samarbejde mellem byrådet, skolemyndigheder, det lokale politi, distriktsrepræsentanter, færdselsmyndigheder og forældre. Denne gruppe planlagde den praktiske gennemførelse ud fra antallet af deltagere og de enkelte ruters sikkerhed. Børnene gik til og fra skole ad fastlagte ruter med stoppesteder, hvor man kunne henholdsvis samles op og sættes af undervejs. Gåbussen havde en forælder forrest og en bagerst - for det meste i forholdet én voksen per otte børn. De planlagte gåruter varierede.
Projekt gåbus kan organiseres på mange andre måder end med forældre som chauffører. Eksempelvis kan ældre elever være ansvarlige for at samle yngre elever op på deres vej og følge dem sikkert i skole. Elever fra samme klasse eller nabolag kan lave aftaler om at gå sammen i skole – hvilket selvfølgelig primært vil fungere i de ældre klasser. Eller allerede eksisterende kørselsordninger kan ændres til gåordninger. Det er en god ide at lave en liste med interesserede, som så kan kontakte hinanden og lave aftaler om gågrupper.