Finsk rundbold

Du skal bruge: Bold og fire basemarkeringer

Deltagerne deles op i to hold. Det ene hold er inde, og det andet er ude, som i almindelig rundbold. Når en spiller har slået bolden ud på banen, løber han rundt om de fire baser. Hjemme i mål hopper spilleren over medspillerne, som i mellemtiden har lagt sig ned på en række.

Holdet får et point for hver base, en spiller runder, og for hver medspiller der hoppes over, inden udeholdet har fået bolden tilbage til opgiveren. Og før udeholdet kan kaste bolden ind til opgiveren, skal den trilles igennem en tunnel, som udeholdet danner ved at stille sig på en række med spredte ben. Den sidste i rækken tager bolden og kaster eller løber den ind til opgiveren.

Holdene kan skifte plads efter en tid, når alle har haft sin tur eller ved antal "døde", som i almindelig rundbold.

Inspiration til fysisk aktivitet
Der findes mange steder på Internettet med inspiration til lege og fysisk aktivitet.
Du finder her en liste over nogle af mulighederne